Kan du genkende dette?

• Ønsker du at være mere til stede og nærværende når du er sammen med dem du holder allermest af?
• Men er det svært fordi alt i din krop skriger på ro, stilhed og alenetid?
• Ville du ønske at alle de ubehagelige symptomer forsvandt?
• Ville du ønske at du var ven med din krop stedet for i var fjender?
• Hvad nu hvis den rent faktisk allerede er din ven?
• Hvad nu hvis den gennem alle de ubehagelige symptomer bare prøver at fortælle dig noget?
• Måske prøver den at få dig til at stoppe op, sætte tempoet ned, ændre vaner, gøre noget andet end det du plejer?
• Men måske har du glemt at lytte?
• Måske er der ikke tid til at lytte?
• Måske har du aldrig lært at lytte?

 

Ønsker du at det skal være anderledes?

Book en tid allerede i dag og start din rejse mod en hverdag uden ubehagelige symptomer og mod en hverdag hvor du har lært at lytte til din krops signaler. Prøv behandlingen Ro til dit nervesystem og bliv ven med din krop, for den vil dig kun det bedste!

Lidt om det autonome nervesystemet

Vores autonome nervesystem er et system vi ikke bevidst kan kontrollere. Det styrer vores indre organer, blodtryk, hjerterytme, kropstemperatur, sved osv. Det autonome nervesystem er inddelt i et sympatiske og et parasympatiske nervesystem og disse to arbejdes sammen, men på skift – så er det aktivitet i det ene, er der ro i det andet. Det sympatiske nervesystem aktiveres lynhurtigt hvorimod det tager længere tid for det parasympatiske nervesystem at få ro på kroppen igen.

 

Sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem er aktiv når vi er igang og bevæger os. Samtidig er det det system der gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt hvis vi føler os presset, bange eller i fare. Dette bliver også kaldet vores kæmp/flygt/frys system. Når det sympatiske nervesystemsystem aktiveres gøres kroppen “klar til kamp” og i denne proces frigives adrenalin og noradrenalin, som har indvirkning på forskellige kropslige funktioner, bl.a.:

• Øget hjertefrekvens som gør at der kommer mere iltet blod ud til musklerne, så kroppen bliver “klar til kamp” = hjertebanken.
• Udvidelse af lungernes bronkioler, så der kan optages mere ilt i kroppen = hurtig/overfladisk vejrtrækning.
• Mere blod ud til musklerne, igen for at gøre kroppen “klar til kamp”, hvilket resultere i mindre blod til fordøjelsesorganerne = hård maven/forstoppelse samt anspændte muskler.
• Øget svedproduktion så kroppen kan komme af med varmen og holde en stabil kropstemperatur hvis den skal “kæmpe” = svedige håndflader, sveder mere under armene eller rød i hovedet.
• Udvidelse af pupillerne så vi får mere lys ind i øjnene, så vi bedre kan se.
• Øget frigivelse af sukker i blodet som kroppen kan bruge som energi.

 

Parasympatisk nervesystem

Det parasympatiske nervesystem er det som får kroppen til at slappe af igen efter faren er overstået. Det er også det system der er aktiv når vi fordøjer vores mad og når vi slapper af. Det bliver kaldt for vores ro/hvile system. Det parasympatiske nervesystem virker lige modsat det sympatiske nervesystem. Når det parasympatiske nervesystem er aktiv medvirker det til at:

• Sænke hjertefrekvensen = rolig hjerterytme 
• Sende mere blod til de indre organer i stedet for til musklerne = afslappede muskler
• Øge tarmbevægelsen = fordøjelsen går igang
• Afslappe blæremuskulaturen så vi kan mærke tissetrang.

Har vores nervesystem ændret sig siden stenalderen?

Det korte svar er nej! Vi reagere på trusler og fare på præcis samme måde som stenaldermennesket reagerede på fare. Forskellen er bare at der stor forskel på hvad vi føler os truet af i dag og den gang.

 

Stenalderen:

Det der var farligt og som kunne true mennesket i stenalderen var bl.a. vilde og farlige dyr. Det var altså utrolig vigtigt at der blev sendt adrenalin og noradrenalin ud i kroppen for at:

• hjertet kunne pumpe hurtigt for dermed at sende mere iltet blod ud til musklerne, så han kunne løbe eller kæmpe.
• lungernes bronkioler kunne udvidede sig så han kunne trække vejret hurtigere og dermed få mere ilt rundt i kroppen.
• pupillerne kunne udvide sig så han bedere kunne se, når han skulle løbe gennem skoven uden at falde.
• han kunne svede og dermed komme af med varmen og opretholde en stabil kropstemperatur.

Ovenstående gav stenaldermennesket de bedste betingelser for at kunne flygte eller kæmpe og dermed overleve!

 

I dag:

I dag er det noget helt andet som føles farlige eller som gør at vi føler os truet. Det er fx. deadlines, kø i trafikken, travlhed, børn, famile, arbejde, om der er mad nok til den store fest man skal holde, om man er en god mor, om andre kan lide en, om man lever op til chefens, parternes eller egne forventninger osv.

Når vi læser disse ting ved vi godt at de ikke er farlige. Men for mange af os kan det føles farligt at komme for sent eller at overskride en deadline. Det kan virke skrammende ikke at leve op til egne eller andres forventninger. Det kan føles pinligt eller ubehageligt hvis der ikke er mad nok til de gæster man har inviteret.

Selvfølgelig kan der stadig være situationer i dag hvor vi har bruge for at kæmpe eller flygte, men det hører heldigvis til sjælenhederne. Endeligt er det vigtigt at sige, at vi ikke kan overlever hvis vi ikke har vores sympatiske nervesystem, det er bare vigtig at der er balance i systemet!

Hvorfor er det vigtigt med pauser?

Pauserne er med til at skabe balance i vores nervesystem, for det er i pauserne at vores parasympatiske nervesystem er aktiv. Som sagt har vi brug for vores sympatiske nervesystem og vi kan sagtens hold til at være i en krævende eller stresset periode. Men bliver denne for lang eller overskrider den ens fysiske eller mentale formen, opstår der problemer. Især hvis man ikke er opmærksom på at få taget de fornødne pauser, hvor vores parasympatiske nervesystem kan gøre sit uundværlige arbejde og skabe ro og balance i vores krop og dermed sænke stressniveauet.

Det jeg hører mine klienter fortæller er, at de føler sig mest stresset i de perioder hvor der er udfordringer eller travlhed på flere fronter af deres liv på en gang. Det kan f.eks. være mens børnene er små og kræver meget af en, samtidig med at der er gang i karrieren. De føler at de halser efter og gør alt hvad de kan for at få enderne til at nå sammen – tit på bekostning af dem selv! Her er det at pauserne = tiden til dem selv, bliver skåret væk og dermed også det parasympatiske nervesystems nødvendige arbejde for at opretholde en balance mellem stress og ro.

 

Fysiske og mentale pauser

I forhold til pauser er det vigtigt både at gøre plads til de fysiske men også de mentale pauser.

Rent fysisk skal vi ned at sidde eller endnu bedre ligge, for på den måde får muskler, sener og led en fortjent pause. I forhold til det mentale, er det vigtigt at hjernen får lov til at slappe af uden at blive stimuleret af lyde, lys, lugte, sociale medier, bevægelser og berøring. Alle disse sansninger er nemlig indtryk som hjernen skal bearbejde, forholde sig til og sortere i.