Mød din behandler

Certificeret Totum kropsterapeut

MØD DIN BEHANDLER

Hos Kropsterapi Horsens vil du blive behandlet af mig, Katrine Mikkonen. Du bliver mødt af en lyttende, nærværende og indfølende behandler, der tager udgangspunkt i din individuelle situation.

Målet er i samarbejde med dig, at finde ind til kernen af dit problem eller den udfordring du står i. Gennem en kombination af samtale, de bedste redskaber og massageteknikker hjælper jeg dig til en krop og et sind i balance.

Jeg er uddannet kropsterapeut hos Totum – Skolen for Kropsterapi i Aarhus og er tidligere uddannet pædagog. Pt arbejder jeg også som pædagog i en vuggestue. Derudover har jeg taget kursus i cupping og NADA, som er en form for øreakupunktur.

Jeg er medlem af Dansk behandlerforbund og herigennem er jeg RAB certificeret (registeret alternativ behandler), hvilket er din sikkerhed for at jeg overholder og opfylder diverse krav og betingelser for bl.a. efteruddannelse og kurser. Jeg holder mig konstant opdateret på, hvordan jeg løbende kan blive en bedre behandler for mine klienter.

EN KROP I BALANCE

Med egen erfaring ved jeg, hvordan hverdagens ræs kan tage over, og hvor kroppen ikke er med, selvom der arbejdes med det mentale. Kropsterapien er der, hvor jeg selv fandt roen og bevidstheden om, at jeg kunne arbejde med mig selv som et helt menneske, hvor det fysiske og følelsesmæssige er uadskillelige.

Arbejdet som kropsterapeut er en passion, og jeg får hver dag et energiboost af at hjælpe mine klienter på briksen, hvor der er tid og rum til det enkelte menneske. Jeg er havnet det helt rigtige sted, hvor både mine faglige og personlige kompetencer kommer i spil i mit arbejde.

Tidligere har min naturlige intuition og lyst til at dykke et spadestik dybere efter substansen ikke føltes som en force, men i arbejdet som kropsterapeut er det styrker, som jeg anvender hver eneste dag. Hele værktøjskassen til behandling føles som en naturlig forlængelse af min egen viden og interesse, hvor tanker og hænder naturligt og intuitivt ved, hvad der skal til for den enkelte klient.

 

BEHANDLING HOS KROPSTERAPI HORSENS

I dag tilbyder jeg behandling i min klinik i Horsens. Du kan besøge mig til en behandling, der tager udgangspunkt i det hele menneske, og hvor der er plads til netop dig og dine unikke behov.

UDDANNELSER OG KURSER

  • 2022: Cupping kursus v/ Århus Osteopati
  • 2021: Kursus i psoasmusklen v/ Lotte Paarup
  • 2021: Uddannet NADA-udøver v/ NADA Danmark
  • 2021: Anatomi v/ At Work
  • 2021: Sygdomlære v/ At Work
  • 2020: Fysiologi v/ At Work
  • 2020: Startede min egen virksomhed – Kropsterapi Horsens
  • 2020: Uddannet kropsterapeut fra Totum – Skolen for kropsterapi i Århus
  • 2014: Uddannet pædagog fra VIA University College Horsens. Linjefag i Sundhed, Krop og Bevægelse

Certificeret Totum kropsterapeut

Medlem og RAB certificeret gennem Dansk Behandlerforbund

Din sikkerhed for at jeg overholder og opfylder diverse krav og betingelser for bl.a. efteruddannelse og opdatering af faglig viden.

BOOK TID ELLER KONTAKT

 

Book en tid online allerede i dag.

Eller kontakt mig på telefon (+45) 28 90 23 15 eller mail katrine@kropsterapi-horsens.dk. hvis du ønsker at høre mere.

Jeg ser frem til at høre fra dig.